Er du helt ny i virksomhedsgamet, og har ikke helt styr på, hvad der er op og ned i det til tider forvirrende skatteuniverset, kan du med fordel læse med her. Som virksomhedsejer kan du nemlig få fradrag på en lang række udgifter, så du bedre kan sikre dig din virksomheds økonomi fremover. Disse fradrag kan subtraheres på virksomhedens årsregnskab, givet at du har gemt alle bilag på de forskellige udgifter. På http://selskabsskat.dk/ kan du desuden læse en masse nyttig information omkring opstart af virksomhed, de forskellige regler i forbindelse med moms, revision og meget mere.
Nedenfor er listet din virksomheds vigtigste fradragsberettigede udgifter.
Al den inventar og al den elektronik, du har indkøbt til din virksomhed er i princippet fradragsberettiget. Det vil sige, at hvis du indkøber møbler, computer, printer og hvad man ellers kan udfylde sit kontor med, så er det i princippet fradragsberettiget. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du bruger noget af virksomhedens inventar til privat brug, dette gør sig især gældende ved computer, tilbehør til computer m.m. så skal det angives i årsregnskabet. Du skal indberette hvor mange procent, der henholdsvis går til erhvervs- og privatbrug, og så udregnes fradraget herfra.
En af de største poster på en virksomheds årsbudget er udgifterne til leje af lokaler samt udgifter til forbrug som varme og el. Det er dog også udgifter, som er umulige at undgå, og derfor er de heldigvis fradragsberettigede, så du ikke bliver ruineret af en tung husleje og dyre udgifter til el, som hurtigt kan rende op, hvis virksomheden gør brug af megen avanceret elektronik i arbejdsgangen. Har du hjemmekontor, kan det desværre ikke trækkes fra i skat, da der er lovgivet om, at rummet udelukkende må bruges til erhverv. Da du ikke kan bevise, at du ikke bruger rummet privat, er der altså ikke noget fradrag at hente her.
En virksomhed kan årligt bruge rigtig mange penge på udefrakommende konsulenter såsom forsikringsmæglere, advokater og revisorer. Det er lovpligtigt at forsikre sin virksomhed i henhold til de regler der er indenfor de forskellige erhvervssektorer. Samtidig kan det være nødvendigt at hyre en advokat til hjælp med oprettelse af selskab, udarbejdelse af kontrakter og lign. Sidst men ikke mindst skal man have tilknyttet en revisor, som kan revidere og godkende årsregnskabet. Sådanne konsulenter er for det meste honorarlønnede, og tager sig en god timeløn, derfor er det vigtigt at få disse anført under udgifter i årsregnskabet.
Der er en del andre udgifter, som du kan få fradrag for, hvis de berører din momspligtige omsætning. Det kan være udgifter som arbejdstøj og uniformer, som bruges i forbindelse med arbejdet, reklameartikler, rengøring af lokaler, udsmykning af lokaler, blade, aviser og magasiner til brug som en del af kundeservice osv. Det er altså med at være opmærksom på din virksomheds årlige udgifter og beholde alle dokumenter herpå, så du kan få så mange fradrag som overhovedet muligt.