Når du starter som selvstændig er der rigtig mange ting at holde styr på og det er let at falde i fælden, hvor du arbejder hele tiden, fordi dit job er lige ved hånden. Derfor er det rigtig vigtigt at have styr på basen – både i bogstavelig og overført betydning.
Med dit hjem som kontor, er det vigtigt at kunne skabe en arbejdsplads, så du kan ’gå hjem’ og holde fri, når ikke du sidder ved dit skrivebord.
At arbejde alene kan være svært, derfor er det vigtigt at finde en a-kasse og fagforening, der har erfaring med at sparre med selvstændige og som kan give dig råd i forhold til, hvordan du bedst sikrer din fremtid.
Lad os starte med fagforeningen, for som selvstændig sidder du måske og tænker; hvad skal jeg med en fagforening? Og med rette, for det er ikke ofte, at selvstændige kommer i tvist med sig selv over arbejdet.
På den anden side er en fagforening mere end det. Hos de fagforeninger, der har erfaring med selvstændige vil du ofte kunne finde hjælp til de fleste spørgsmål, der måtte opstå samt hjælp til barsel og orlov, hvis det bliver aktuelt.
A-kassen er langt mere oplagt. Med den sikrer du dig mod at stå uden indtægt, hvis du er nødt til at lukke din virksomhed.
Inden du vælger den billigste a-kasse, skal du være opmærksom på, om a-kassen har erfaring med selvstændige.
Hvis du har behov for hjælp med juridiske spørgsmål eller måske driften af din virksomhed kan du have stor glæde af at vælge en a-kasse, der har specialiseret sig i selvstændige, også selv om de som udgangspunkt er nogle kroner dyrere om måneden end de tværfaglige a-kasser.
Selv om det i starten kan gøre en stor forskel med selv små udgifter, er det godt givet ud at betale de ekstra penge for en a-kasse, der kan rådgive dig og har gode medlemsfordele, der er med til at sikre dig og din virksomhed.
Når du skal have styr på din base som selvstændig vil skrivebordet helt naturligt komme til at udgøre kernen. Det er her du er på arbejde og her du skal kunne udføre det, du er bedst til. Derfor er det så vigtigt, at du får valgt det helt rigtige bord, så du kan skabe de bedst mulige rammer for dig selv og din virksomhed.
Arbejder du hjemmefra vil der, som skrevet i indledningen være en stor risiko for at falde i fælden med at arbejde hele tiden og aldrig holde rigtigt fri. Det kan du forsøge at komme i forkøbet ved at skabe en arbejdsplads derhjemme, som giver dig muligheden for at ’tage hjem’ og holde fri, når du rejser dig fra skrivebordet.
Har du ikke pladsen til at indrette et helt kontor, er det endnu vigtigere at skabe et rum, med skrivebordet, så du ikke går og føler, at du er på arbejde hele tiden. Ved at vælge et hæve-sænkebord giver du samtidig dig selv en god, ergonomisk arbejdsplads, der kan tilpasses dine behov.