Fem effektive medarbejdergoder

Et effektivt medarbejdergode er noget, som kommer både arbejdsgiveren og arbejdstageren til gode. Det er noget, som kan ses som en investering fra arbejdsgiverens side. Men det kan være svært at finde et effektivt gode, da tiltagene nogle gange bare går hen og bliver fryns og ikke noget, som egentlig gavner arbejdsgiveren. Her får du fem eksempler på effektive medarbejdergoder, som er til gavn for alle involverede.

Fitnessmedlemskab

Ved at give dine ansatte et fitnessmedlemskab kan du aktivt hjælpe dem med at forbedre sig selv. Meget af vores selvtillid ligger bundet til vores krop, og hvordan denne ser ud. Hvis dine ansatte benytter sig af fitnessmedlemskabet, vil du opleve mere overskud fra deres side af, og de vil gradvist også få det bedre med sig selv. De vil forbedre deres kroppe på overfladen, men også deres mentale egenskaber vil blive forbedret. Alt sammen er noget, som er godt i det professionelle liv, og derved også godt for arbejdsgiveren.

Frugtordning

Ved at betale for en frugtordning til ansatte kan du presse lidt mere effektivitet ud af dem sidst på dagen. Du kender det godt selv, når blodsukkeret er lavt 1 time fra fyraften. Så udretter man ikke det store, fordi man ikke rigtig kan koncentrere sig. Man sidder nærmest halvvejs ude i bilen på vej hjem. Her går mange i kagefælden, men dette har sine konsekvenser i form af kun kortvarig energi og sundhedsmæssige faktorer. En løsning kunne være en frugtordning. Så er energien en smule mere naturlig, og den holder længere. Så er det desuden også sundt, og en sund medarbejder er en glad medarbejder.

Vægttabsforløb

Vi forsætter i samme boldgade. En sund medarbejder er som tidligere nævnt en glad medarbejder. En glad medarbejder er en effektiv medarbejder.
I en hektisk hverdag med mange bolde i luften kan mange mennesker falde i en usund vane med hurtig mad og ingen motion. Dette kan sætte sit præg på præstationen på jobbet. Derfor kan det være en god idé at hjælpe dine ansatte med at tabe sig. Et hurtigt vægttab kan gavne både den ansatte og arbejdsgiveren.

Provisionsordning

Dette er selvfølgelig ikke noget, alle virksomheder kan benytte sig af, men enhver virksomhed, som sætter mål for sig selv, kan benytte sig af dette. Når virksomheden eller afdelingen målet, kan dette ses på lønsedlerne. Fordelen ved dette er, at virksomheden også får noget ud af det, da provisionen kun bliver udløst af gode resultater. Dine ansatte vil løbe lidt længere, da de selvfølgelig gerne vil tjene mere. Dette er en løsning, alle involverede kan vinde på.

Månedens medarbejder

Efter hver måned er det en god idé at belønne en ansat, som har løbet den ekstra meter. Giv en gave som tak for indsatsen. På denne måde sendes der et signal til de andre ansatte om, at det kan betale sig at arbejde hårdere. Det skal selvfølgelig ikke bare være en tom titel. Der skal være noget at løbe efter, og det skal give mening. Prisen skal altså ikke bare gå på runde på bedste pædagogiske vis. Den skal gå til en, som fortjener den, og så må de andre gøre sig fortjente til den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.