Reducer de skjulte omkostninger

Det er ikke nogen hemmelighed, at det koster penge at tjene penge. I en velfungerende virksomhed tjenes der flere, end der gives ud, og så er overskuddet skabt. De fleste erhvervsdrivende er udmærket klar over, at overskuddet kan optimeres, hvis omkostningerne kan reduceres. Problemet er blot, at de fleste omkostninger er mere eller mindre faste, og at de regulerbare kan være svære at identificere. Læs med, når vi graver lidt i problemstillingen.

De faste omkostninger dækker over flere variable

Det er ikke umuligt at reducere på de faste omkostninger som husleje og lønninger, men som regel vil det ske på bekostning af virksomhedens kapacitet, og det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der ellers er godt gang i hjulene. Men selv om eksempelvis en medarbejders løn er en mere eller mindre fast omkostning, kan udbyttet ofte optimeres, og det er her, vi vil sætte fokus.

For hver time du som arbejdsgiver betaler løn, kan der måske kun viderefaktureres en halv time. Altså er der en halv times ”spildtid”, og kan den reduceres, øges overskuddet. Det interessante er med andre ord, hvor den sidste halve time blev af. Flere ting går igen hos næsten alle virksomheder, og vi har kigget nærmere på et par af dem.

Rod i papirgang og regnskab

Flere og flere virksomheder arbejder i dag hen mod at blive ”papirløse”, fordi de løse papirark ofte er roden til alt ondt. Papirerne kan blive væk eller komme i uorden, og søgning efter data kan ikke automatiseres. Bogholderiet bruger eksempelvis uanede mængder af ressourcer på at rykke for rejsebilag, timesedler og udlægsnotaer, og krøllede hjørner og kaffepletter er årsag til mange fejlaflæsninger og -indtastninger. Løsningen har for mange været et system som for eksempel Ibistic, der via en mobilapp kan scanne rejseafregninger og bilag i realtid, håndtere fakturaer online og i det hele taget på mange måder kan minimere papir-problemerne. Systemet kan kobles direkte op med regnskabssystemer som for eksempel E-conomic, så mange fejlkilder elimineres. Læs mere her, hvis det er aktuelt hos jer.

Afbrudt koncentration koster kassen

Undersøgelser har vist, at det kan tage op til 20 minutter at genvinde fuld koncentration efter en afbrydelse, og det kan være fatalt, hvis dine medarbejdere sidder med lidt mere komplicerede opgaver. Hvis en udvikler eksempelvis konstant afbrydes af telefonopkald og interne forespørgsler, får virksomheden langt mindre valuta for lønkronerne.

Og fænomenet kan i princippet bredes ud til alle dele af virksomheden. Ligger værktøjet ikke på sin plads, er der ikke clips i skuffen eller skal man lede efter ringbind og manualer, forstyrres koncentrationen og der opstår unødvendig spildtid.

Uoplagte medarbejdere præsterer dårligt

De fleste har oplevet, at man på en god dag kan nå dobbelt så meget som på en off-dag med hovedpine og spændinger i nakken. Arbejdsmiljøet betyder langt mere, end de fleste tænker over, og selv små forbedringer på den front kan gøre en stor forskel på den lange bane. Ergonomiske siddepladser, god belysning og masser af frisk tempereret luft er ikke gratis, men de danske lønninger har trods alt en størrelse, som gør, at selv små forbedringer i produktiviteten kan retfærdiggøre relativt store investeringer i forbedring af arbejdsmiljøet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *