Dynaccount er et simpelt og smart regnskabsprogram spækket med hurtige og innovative funktioner. Programmet henvender sig både til kyndige regnskabsfolk som revisorer, samt personer med mindre bogføringsmæssig erfaring.
Der er ofte to store udfordringer, når virksomheder skal vælge system. Det gælder både nystartede virksomheder såvel som etablerede virksomheder, som skal skifte, fordi deres nuværende program er forældet eller mangler funktionalitet. Enten er det for simpelt eller også er det overkompliceret.
Nystartede virksomheder har ofte en tendens til at vælge meget simple programmer, men glemmer at tænke fremsigtet. Meget simple regnskabsprogrammer låser og begrænser, og det koster penge og tager tid at skifte på et senere tidspunkt – når virksomheden vokser ud af systemet og får behov for flere funktioner.
For etablerede virksomheder er de helt simple programmer ikke en mulighed, men til gengæld tilbyder de resterende udbydere meget komplicerede løsninger, som skal omfavne mange forskellige typer virksomheder og krav til funktioner og features. Disse programmer bliver let meget komplicerede og indlæringskurven er meget stejl.
Dynaccount lander et sted i midten. Det har de funktioner du skal bruge – hverken mere eller mindre. Når du anvender Dynaccount bliver du ikke overvældet af knapper og muligheder, men du har de muligheder du skal bruge.
Alle funktioner er placeret intuitivt, så du ikke skal lede efter dem, og det er udviklet med et visuelt udtryk som hjælper til en bedre forståelse af regnskab.
Dynaccount har et meget fladt interface, så du aldrig er mere end to museklik fra en hvilken som helst funktion eller oversigt.
Prismæssigt er Dynaccount også anderledes, da du altid har adgang til alle features. I branchen er det meget udpræget at du skal tilkøbe alt hvad du skal bruge, så det er svært at forudsige prisen på den løsning man har brug for. Hos Dynaccount betaler du en fast pris for alle funktioner.
Dynaccount er smartere regnskab og regnskab på en ny måde. Under bogføringen har du farverne rød og grøn som hjælp, da rigtig mange har svært ved at forstå debet og kredit. Dynaccount er udviklet i et meget visuelt udtryk med farver, som letter overblik og forståelse.
Når du bogfører en omkostning skal du bogføre rød, og når du bogfører indtægter skal du bogføre grøn. Enklere bliver det ikke. Du kan direkte se mens du taster, om du taster korrekt. Den hyppigste fejl, der begås under bogføring er at der byttes rundt på debet og kredit, men det er i hvert fald slut nu.
Du kan uploade alle købsbilag til Dynaccount og via kunstig intelligens bliver alle bilag automatisk aflæst. Du kan også uploade billeder og indscanninger.
Ud fra de aflæste data kan regnskabsprogrammet automatisk bogføre. Dynaccount finder selv ud af hvordan bilaget skal konteres ud fra tidligere bogførte bilag.
Du slipper selv for alt indtastning, og dermed kan du skære op mod 90% af arbejdet i forbindelse med bogføringen væk, da langt det største arbejde ligger i indtastningen. Du slipper også for tastefejl, da alle aflæste beløb automatisk bliver sammenholdt med banken, og på den måde er du altid sikret, at de korrekte tal bogføres, så du slipper for bogføringsfejl og tilbageføringer.