Hvis du ejer en printer, så ved du hvor dyre blækpatronerne til denne er. Ofte er det dyrere at købe nyt blæk til printeren, end det er at købe en helt ny printer.
Som denne glimrende tegneserie fra The Oatmeal så sigende skriver: enten er printerblæk lavet af enhjørningeblog, eller også er der nogen der narrer dig.
Vi har i denne artikel kigget lidt på, hvordan du i den mindste kan spare lidt på de dyre blækdråber, når du bruger din blækprinter.
Bruger du ikke din printer dagligt, er der en skjult udgift, som de færreste kender til. Mange printeren igangsætter nemlig ved opstarte en rensning af printerens dyser. Og til denne rensning bruger printeren en ikke helt lille mængde af den dyre blæk.
Du kan undgå dette ved at lade være med at slukke printeren og have den stående på standby. Dette forudsætter naturligvis at du bruger printeren jævnligt.
Det kan være fristende at bruge sin egen printer til at udskrive fotos med. Der findes da også specielt fotopapir, som man kan bruge i sin egen hjemmeprinter. På den måde kan du få billeder ud af dine børn eller fra den netop overståede ferie med det samme. Du skal bare være opmærksom på at det koster et sted mellem 1 og 9 kroner pr. foto du printer.
Kan du vente et par dage med at få dine billeder, kan det langt bedre betale sig at få udskrevet billederne på én af de mange onlinetjenester, der tilbyder dette.
De fleste printeren vil advare dig i god tid, når de er ved at løbe tør for blæk. Du får en besked om lavt blækindhold, men det betyder ikke at det er nu du skal skifte blækpatronerne ud. Ofte kan du udskrive en del sider, inden patronen løber helt tør. Bliv ved med at bruge den gamle blækpatron indtil den begynder at lave striber eller blive svag i farverne.
Brug i stedet printerens advarsel som et tegn til at købe nye patroner, så du har dem liggende, når du for alvor er nødt til at skifte dem
Som denne artikel viser, så vil printerproducenterne gå langt for at få dig til at bruge deres egne printerpatroner. Ofte kan man finde langt billigere løsninger, hvis man kigger efter alternativer.
Man kan købe blækpatroner der passer til f.eks. en Lexmark-printer, men som ikke er produceret af Lexmark selv. Man kan også købe de såkaldte refill-patroner, der er printerpatroner, man selv kan genopfylde med blæk, hvilket også er billigere og desuden mere miljøvenligt end at købe nye plastikpatroner hver gang.
Vær dog opmærksom på at kvaliteten kan være svingende på disse kopiprodukter.
Printerproducenterne fraråder dig altid at bruge andet end deres egne printerpatroner. De truer bl.a. med at man mister både garanti og reklamationsret, hvis man anvender ukurante blækpatroner.
En garantiordning fra producenten er frivillig og derfor kan de godt slippe afsted med at sige at den bortfalder, hvis man ikke anvender deres egne produkter.
Alle danske produkter skal derimod have en 2-årig reklamationsret, og denne må ikke bortfalde fordi man bruger uoriginale blækpatroner, med mindre det kan påvises, at fejlen i printeren er direkte forårsaget af disse printerpatroner.
Har du købt en billig printer til under 1.000 kr. og kan spare mange penge på blækpatronerne, så betyder det for mange ikke det store at miste garantien, da man oftest kan købe en ny printer for alle de penge man sparer på blæk.