Tænk ud af boksen og få flere kunder på webshoppen

Nogle gange kræver det, at man tænker kreativt for at få flere kunder på sin webshop. Det gjorde de f.eks. hos den erotiske webshop Sexshop. Her gav de kunderne mulighed for at bestille helt frem til klokken 21 med levering næste dag. Det gav opsætningen et kæmpe boost.

Vil du gerne have flere kunder på din webshop? Selvfølgelig vil du gerne det. Men det kan være svært at få flere kunder, hvis du gør, ligesom alle de andre webshops gør. I stedet handler det om at finde en tilgang til kunderne, som hverken du, de eller konkurrenterne har prøvet før. Det kan skabe rigtig gode resultater for dig.

Det fandt den erotiske webshop Sexshop ud af. Tidligere lukkede de for bestillinger allerede klokken 17 – vel at mærke, hvis du skulle gøre dig håb om at have varen leveret dagen efter. Det er surt. For der er mange, hvor behovet for at bestille sexlegetøj først melder sig senere på aftenen.

Klokken 17 har mange travlt med at hente børn, tage hjem fra arbejde, købe ind og lave mad. En masse praktiske opgaver, der gør, at det ikke er lige på det tidspunkt, at de hiver den bærbare eller deres tablet frem og bestiller noget sexlegetøj.

Sexshop valgte derfor, at kunderne kunne bestille helt frem til klokken 21 om aftenen og stadig få leveret deres sexlegetøj dagen efter. Det gav kunderne og firmaet en kæmpe fordel i forhold til konkurrenterne.

Levering var problemet

Hvis du selv har en webshop, ved du helt sikkert, at det som regel er det med fragt og levering, der kan spænde ben for, at du kan tilbyde dine kunder at bestille om aftenen og stadig få varerne leveret næste dag. Det havde Sexshop en kreativ løsning på.

De var selvfølgelig også nødt til at have deres varer sendt af sted om aftenen inden, og når kunderne kunne bestille frem til klokken 21, kunne de ikke længere få deres distributionsselskab til at hente varerne hos dem. Her var det senest mulige tidspunkt klokken 17. Basta!

Derfor sørgede Sexshop selv for, at der hver aften var en medarbejder på arbejde. Vedkommende pakkede de bestillinger, der kom ind om aftenen og kørte dem så til PostNords pakkecentral næsten 100 kilometer væk. Det gjorde, at varerne stadig kunne komme med ud næste dag.

Indtjening øget markant om aftenen

Det kan lyde dyrt at have en eller flere medarbejdere til at møde ind om aftenen og ekspedere de sene ordrer, Men faktisk kunne det betale sig for Sexshop at gøre det. Det øgede nemlig deres aftenomsætning med hel 495 %. Særligt sent om aftenen lige op til klokken 21, oplevede de at få rigtig mange bestillinger.

Det gik dog ikke ud over deres salg i løbet af dagen. Der blev nemlig bestilt lige så meget sexlegetøj frem til klokken 17, som der var blevet hidtil. Det var altså nogle helt nye kunder, de havde fået fat i ved at holde webshoppen åben i længere tid om aftenen. Derfor betød det samlet set en kraftig forøgelse af omsætningen for Padborg-virksomheden Scandia Trading, der står bag www.sexshop.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *